Rask Vin

 

 

 

 

 

 

 

Vin regioner i Grækenland


 

              

 

Græsk vin indtager lige verden med fantastiske vine, prøv vinene alle taler om.

Græsk Vin Regioner. 

Grækenland er beliggende mellem den 37 og den 42 breddegrad, ligesom de største vinproducerende lande. De forskellige klimatiske betingelser i det centrale Grækenland, Epiros,Thessalien,Peloponnes,Makedonien - Trakien, på de Ægæiske og de Ioniske øer såvel som på Kreta opdeler landet i syv vinproducerende distrikter. Hvert distrikt leverer unikke varianter af højkvalitets rød - og hvidvine. Varianter, der tilsammen leverer cirka 600 millioner liter årligt.

DET CENTRALE GRÆKENLAND

Et af Grækenlands ældste vindyrkende områder. Det var her " Dionysos " vinens gud, lærte grækerne at dyrke vin. Det er et distrikt, hvor en tredjedel af den samlede græske vinproduktion finder sted ( 200 mio liter årligt fra 29.000 hektar vinmarker ). Det store antal engagerede vinproducenter viser, at distriktet besidder alle de nødvendige egenskaber til produktion af vin i verdensklasse. Den førende vin er den tørre hvidvin.

EPIROS

Det mindste og det bjergrige vindistrikt i Grækenland. Klimaet varierer fra vest til øst på grund af det vekslende landskab. Det er et af de sværeste tilgængelige vinområder, og trods de vanskelige dyrkningsforhold er mange eksperter enige om, at der fremstilles et stort antal fremragende vine i dette distrikt. Epiros producerer 3,5 mio liter vin på årsbasis.

THESSALIEN

Thessalien er et af de vigtigste vinproducerende distrikter, domineret af frugtbare sletter med et fordelagtigt klima til dyrkning af druer. Bjerget Olympen i vest og Ægæerhavet i øst skaber varierende temperaturer hele året rundt. Deldistrikterne Anhialos, Karditsa, Larissa, Rapsani og Tyrnavos leverer omtrent 42,2 mio liter årligt fra 700 hektar vinland.

PELOPONNES

Den vestlige del er for det meste bjergrig ligesom Epiros, mens resten ligner det centrale Grækenland. I de seneste år er der foregået en hurtig og volsom industriel vækst i den centrale og nordlige del af peloponnes, særligt blandt vinproducenter. Det meste af produktionen er koncentreret i den nordlige del. Peloponnes står for 105 mio liter vin produceret på 60.000 opdyrkede hektar i Aigio, Argolida, Eleia, Lakonia, Mantinia, Messinia, Nemea og Patra.

MAKEDONIEN - THRAKIEN

Denne egn er et af de ældste og fineste vindyrkende distrikter i Grækenland, og den har produceret nektar siden oldtiden. Selv om forholdene er helt magen til det nordlige Ægæerhavs, giver en række særskilte mikroklimaer og geologiske betingelser landet og dets vine en kontinental egenart. De 15.000 hektar vinproducerende områder i Amindeo, Chalkidiki, Drama, Giannitsa, Goumenissa, Kavala, Naousa og Thessaloniki leverer 50 mio rød - og hvidvin årligt.

DE ÆGÆISKE ØER

Hører til de ældste vindyrkende egne i verden, med et af de varmeste klimaer til dyrkning af vin. Middelhavsklimaet kombineret med den klippefyldte, vulkanske jord, masser af solskin og konstante havbriser byder på fremragende betingelser for dyrkning af druer. En række forskellige vintyper , fra de rå varianter der antyder vinenes urgamle oprindelse, og til de mere fremtrædende og trendy varianter, produceres på 9.000 hektar, fordelt på øerne Limnos, Mykonos, Paros, Rhodos, Samos og Santorini. den årlige produktion når 15 mio liter.

DE IONISKE ØER

De Ioniske øers fysiske træk og deres orientering mod vest skiller dem ud fra resten af Grækenland. en indflydelse, der siges at afspejle sig i de vine der produceres på de 8.700 hektar på øerne Korfu, Kefalonia, Lefkada og Zakinthos, hvor den smukke grønne og bjergrige Kefalonia er anerkendt som den vigtigste i produktionen af græske vine i ny stil. Distriktet forsyner markedet med glimrende hvidvine. Den årlige produktion når op på 20 mio hektoliter.

KRETA

Kreta er den største græske ø og den femtestørste i middelhavet, og den domineres af en meget stor bjergkæde , der strækker sig fra vest til øst med frugtbare dale ind imellem. Landskabet er kendetegnet ved afveksling og det leverer 120 mio liter om året, eller 20% af al den vin der produceres i Grækenland. de fire største vinproducerende områder ialt 50.500 hektar er Archanes, Dafnes, Peza og Sitia.

 

 Rask Vin ApS  -  Nordre Strandvej 119F  -  3150 Hellebæk Hellebæk
Tlf. +45 70 23 77 23  -  Fax. +45 49 75 54 42  -  E-mail: 
info@Raskvin.dk  -  CVR-nummer: 30827201
Rask Vin Aps © 2007